Hos Vægtlægen samler vi på succeser
Læsevejledning: Klik på den historie du gerne vil læse, så stopper du slideshowet




Maj 2013 besluttede jeg, at jeg fra 1. juli 2013 ville forsøge at slanke mig.
Lægen ringede mig op dagen efter og i uge 24-2013 havde jeg min første konsultation hos sygeplejersken, hvor følgende blev kontrolleret:
Vægt. 121.3 kg - Taljemål: 141 cm - BMI : 43,1
Følgende delmål blev aftalt:
119.9 - 114,9 - 109,9 - 104.9 - 99,9 - 94,9 - 89,9 - 84,9 - 79,9 - 74,9 - 70 kg.
Jeg oprettede målskema, hvor jeg hver uge noterede min vægt, og yderligere noterede jeg sygeplejerskens målinger på skemaet.
Vi aftalte, at jeg hver dag noterede min kost i et skema. Jeg spiste salat til min mad og undgik så vidt muligt at spise kartofler, pasta og hvidt brød og drak hovedsageligt vand med en cola zero indimellem.
Havde jeg behov for noget sødt, tog jeg en rosin.
Kostplanen virkede og i efteråret 2013 havde jeg tabt de første 10 kg og fik mod på at gå til gymnastik.
Mit delmål på 70 kg opnåede jeg i december 2015 og gik herefter til kontrol frem til 2019.
At dette projekt er lykkedes skyldes, at jeg har fået stor opbakning fra lægen, sygeplejersken, min mand og vores familie.
Jeg er sikker på, at jeg ville have svært ved at klare min hverdag i dag, hvis jeg havde vejet 119 kg.

"U Turn" med lægen blev min vej til vægttab.
Da jeg første gang kontaktrede lægen var jeg stor, alt for tung, med smerter i fødder, knæ, ryg og sagde: "... jeg magter ikke at slås mere for at tabe mig", efter at have prøvet i mange år. Det eneste jeg hver gang formåede, var at tabe mig, tage på osv.
"Lad mig nu bare få en mave operation, så jeg igen kan bevæge mig rundt uden at halte af bare smerter".
Lægen fik mig til at deltage på det lokale "U Turn" projektet. Øhhh og hvad er så det?
Det skulle jeg hurtigt få lært. Jeg skulle møde op hos en fysioterapeut og en diætist, som min læge havde lavet et samarbejde med. Jeg gav det et skud og gudskelov for det. Her mødte jeg ligesindede, som også kæmpede med vægten. Vi blev mødt at kompetente behandlere, der fik os i gang med at røre os, lige så stille og med små skridt ad gangen. 2 gange om ugen fælles træning og ellers motion 30 min. dagligt. Jeg var i virkelig dårlig stand til at starte med, alt gjorde ondt og jeg hev efter vejret.
Men hey, der skete jo noget, vægten gik nedad og vi jublede sammen over vores små sejre. Hurtigt fandt jeg glæden i at røre mig og kiloene raslede af mig.
I de 3 mdr. forløbet varede formåede jeg, at melde mig ind i et fitness center og jeg lærte at elske at motion er hårdt, men det virker og det gør mig glad.
Mit forløb hos lægen har gjort alverden for mig. Det var fantastisk at blive hørt og mødt af folk der kun ville mig det bedste og hjælpe mig til at nå mit mål. Da det sluttede var jeg ikke helt i mål, men jeg havde lært at smerter og bevægelse sagtens kan gøre godt. Der har siden været lidt bump på vejen og nogle kilo røg på igen, men jeg stoppede aldrig med at bevæge mig og det gør jeg stadigvæk.
I skrivende stund har tabt 50 kg og målet er lige om hjørnet. Jeg elsker alt, hvad det har gjort for mig, at lægen fik mig med på U Turn, så kæmpe tak til jer ❤️
Bogen giver så mange værktøjer til at få motivation, til at fastholde motivation og til selv at tage styringen, hvilket ligger godt til mig.
Mange gange i livet har jeg forsøgt at tabe mig.
Mange forskellige metoder, som aldrig rigtig gav held og et vedvarende resultat for mig.
Jeg fik af min læge besked om, at jeg skulle læse bogen om motivation. Jeg skulle læse den 2 gange, før jeg gik i gang, og jeg skulle tænke vægttab hver gang der var eksempler.
Jeg gjorde som lægen sagde, selvom jeg syntes det var mærkeligt. Jeg læste bogen en gang. Så to gange. Og anden gang bed den rigtig på mig.
Det første jeg gjorde var at beskrive mine mål for mit vægttab.
Jeg skrev 10 mål og udover det sunde ved at tabe mig, var et af mine største mål, at jeg kunne sidde godt i et flysæde og andre stole med armlæn.
Alle mine mål satte jeg ind i min bog.
Derefter satte jeg mig et vinderhold. Mit vinderhold skulle være bestemte udvalgte personer, der kunne støtte mig, støtte mig på svære dage, men også være med på de gode dage.
Jeg valgte 5 personer, ikke de 5 tætteste, men 5 der virkelig kunne gøre noget for mig.
Da de udvalgte havde sagt ja til at deltage, spurgte jeg dem, hvad de mente mine svagheder var, og hvad mine styrker var.
Det de skrev, satte jeg også ind i min bog.
I de perioder i mit vægttab, som har været svære, har jeg læst dette igen og igen.
Hovedmål var nu sat.
Det næste jeg arbejdede med var delmål. Hver gang jeg nåede et delmål, satte jeg et nyt.
Jeg arbejde også med min samvittighed. Når man er igennem en så stor proces, så ’falder man i’ en gang imellem, og det skal der være plads til uden at få dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed tager for meget energi, og energien skal bruges korrekt på at tabe sig og ikke på at slå sig selv i hovedet.
Jeg arbejdede med at få andre til at forstå, at jeg ikke var på slankekur, men jeg havde lagt mit liv om.
Jeg arbejdede med min mad, med at tage en enkelte portion, og når maden er øst op på tallerkenen så kigger jeg på den og siger til mig selv: ’Den kan du blive mæt af, og du skal ikke spise mere’. Så når tallerkenen er tom, bliver den sat væk. Dette sker uagtet om jeg spiser hjemme, hos andre eller på restaurant.
Jeg har taget kontrol over mine vaner. Vaner kan være gode, og de kan være dårlige. Men jeg ved, hvilke vaner jeg har, og hvilke der er gode for mig.
Sidst men ikke mindst har jeg trænet med mig selv om min bevidsthed igennem åndedrætsøvelser.