Hvad vil du have ud af det?

Humør, følelser, energi, lyst, drive?
Motivation er et begreb vi bruger, til at udtrykke om vi er klar og og om vi vil gå igang med den opgave der ligger foran os. Hvis du spørger dig selv – hvad vil jeg gerne have ud af det? -Og hvad betyder det for mig? Så er det svar på hvad der motiverer dig.
Motivation kommer inde fra: Dine tanker, følelser og din krop. Det er herfra du henter din energi, til at tænke positivt, tro på at det du har sat i gang, er godt for dig og din sundhed. Din indre motivation hjælper dig til at føle dig glad og inspireret til at fortsætte med dit vægttab.
Motivation kommer udefra: Fra dine omgivelser og de relationer som du har omkring dig. Det er her du finder dine værdier, hvad der er vigtigt for dig og hvem der betyder noget for dig. Omgivelserne kan også inspirere og motivere dig, det kan være du bliver glad og får energi når du er i en skov eller ved vandet eller er sammen med nogen som du godt kan lide og som hjælper dig til at nå dine mål.

Hvorfor er motivationen vigtig:
Motivationen er dit drive til at nå dine mål. Hvis du mister motivationen og troen på at dit vægttab skal lykkes, er det svært at nå målet. Der er flere faktorer i spil, om du når dit mål eller ej, og nogle af dem kan du ikke engang kontrollere.  Det er vigtigt ikke at have dårlig samvittighed, når det er svært eller det står stille, husk du har ikke travlt, ræk ud efter hjælp og så skal motivationen nok komme tilbage igen.

Sundhedsmotivationstyper:
Vi arbejder med 5 sundhedsmotivationstyper, for at finde ud af hvordan du motiveres og holder motivationen. Vi gør det for at forstå vores individuelle motivation og fordi vi motiveres forskelligt. Du har sikkert prøvet noget hvor du ikke blev motiveret – ex hvorfor går den ene person frisk til opgaven og elsker at komme i et træningscenter, mens den anden bliver væk efter et enkelt fremmøde?
Vi arbejder med din sundhedsmotivation for at hjælpe dig bedst muligt og sikre os at du føler dig motiveret og klar til at gå i gang med opgaven.

Hvad betyder motivationen:
Motivationen betyder at du holder fokus, at du bruger din energi rigtig, koncentrere dig om de ting som er vigtige for dig lige nu og kan sortere andre mindre vigtige ting fra. Når du kan holde fokus og er i kontrol over dit eget liv, des lettere har du det ved at nå dine mål.

  • Vægter det sociale
  • Støtte er vigtigt
  • Mister energi alene
  • Har brug for viden
  • Skal forstå meningen
  • Træner med omtanke
  • Elsker læring
  • Fremgang motiverer
  • Øver sig gerne
  • Skal have indflydelse
  • Eksperimenterer gerne
  • Kvæles i faste rammer
  • Dyster gerne
  • Går efter rekorder
  • Sætter mål
  • Motiveres meget forskelligt
  • Kan trække på de 5 andre typer
  • Skal holdes til “ilden”

Hvordan fastholdes den:
Motivationen vil komme og gå, nogle gange er den blevet væk og så må den findes frem igen. Det er forskelligt hvad der skal til, vælg hvilket våben du vil bruge for at skyde de dårlige undskyldninger ned med.

Det kan være du skal bruge de sociale medier som et motiverende våben. At poste på de sociale medier kan være med til at forstærke din positive fortælling om dig selv til dig selv, så du kan genkende dig selv som den der i gang med et vægttab.

Planlægning kan også være et motivationsværktøj, det kan give dig et overblik og undgå at konflikte med andre ting du også gerne vil.

Nære relationer – familie, venner, kollegaer kan være et godt våben, der kan fastholde dig, støtte dig og motivere dig hvis du går i stå. De kan give dig fornyet tro på tingene, støtte dig igennem de tidspunkter hvor du oplever pres ude- eller indefra, eller hjælpe dig med at acceptere, at du ikke kan være verdensmester i alt samtidig, men hver ting til sin tid.

Sæt mål/delmål og nå i mål:
At kende svaret på hvorfor du gerne vil tabe dig kan være med til at give dig motivation og samtidig være fundamentet for den plan der skal lægges. Der kan være forskellige grunde til at du gerne vil tabe dig

Hvorfor vil du gerne tabe dig?

  • For at kunne passe tøjet igen?
  • For at kunne spille bold med børnene?
  • For at kunne være med i forlystelserne sammen med børnene?
  • Bedre sundhedsprofil og nedsætte risikoen for vægt relaterede komplikationer som sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk og kolesterol?
  • Færre smerter i bevægeapparatet?

 

Hvis der langt til dit endelige mål, kan det være nødvendigt at du deler perioden op og sætter dig nogle delmål. Det gælder om at lave en realistisk plan og husk det er ikke et nederlag at ligge stille i en kortere periode. Delmål vil både gøre, at du kan stoppe op og evaluere og justere enten mål eller metode.

Hvem hjælper dig, lav dit team:
Sæt dit hold omkring dig for at sikre din motivation bliver stabil. Så sikre du dig at, der er nogen der hjælper dig i de svære perioder og nogen der er med til at fejre de små sejre med dig. Dit team skal være med til at påvirke dig til at holde dit mål når det er svært og holde din motivation.

Nære relationer er vigtige når du sætter dit team. De mennesker du har tæt på dig, har stor betydning for din selvtillid og for din vedholdenhed, når du møder modgang. Sørg for at de kender dine planer og mål, så kan de bedre støtte dig når du har brug for det.

Adfærd:
Vaner er noget vi gør uden at tænke over det, de er automatiske, du bruger ikke ressourcer på at udføre dem og de er i vores ubevidste handlinger.

Du kommer hjem fra arbejde, åbner køleskabet og drikker en cola – det er både stressdæmpende og der er en belønning, det kan hjernen godt lide og den vil fremover træffe det valg ubevidst selvom det ikke er et sundt valg.

Har du dårlige vaner? Prøv at identificer dine dårlige vaner, og tag derefter kontrol og ansvar overfor dig selv, så det er dig der styrer og ikke din vanehjerne. Brug dine styrker, og identificer dine svagheder.

Det tager tid, men det er det hele værd at blive kvit med sine dårlige vaner og få tillært sig nogle nye gode og sunde vaner.

Lad være med at have dårlig samvittighed:
Den dårlige samvittighed kommer når du træffer et valg der går imod det du har besluttet.

Det kan være den dårlige samvittighed er der, fordi du har sat urealistiske høje mål i fht det du kan klare og at de derfor skal justeres. Eller at andre giver dig dårlig samvittighed og I derfor skal have afstemt forventningerne, det kan være i fht familie, arbejde eller venner.

Dårlig samvittighed betyder at der skal justeres i målene, enten op eller ned, så du finder din motivation igen og hvorfor du startede dit vægttabsforløb.